Knebel Kirke
Den ualmindeligt smukt beliggende sognekirke opførtes i 1100-tallet og udvidedes mod vest i senmiddelalderen. Våbenhuset bærer årstallet 1550, og tagrytteren over vestgavlen er tilføjet i 1738. En påsat brand i 1996 nødvendiggjorde en omfattende restaurering, der fulgtes op med en helt ny alterudsmykning. Læs mere
Mod øst afsluttes bygningen af den romanske apsis, der med sin runde, organiske, feminine form fremhæver og omslutter kirkens alter. Dette udførtes tillige med den skulpturelle udsmykning bag alteret samt knæfaldet og brudeskamlen af kunstneren Bjørn Nørgaard. Alterpartiet indviedes i begyndelsen af 2001, og i slutningen af 2002 kom knæfald og brudeskammel til.
Alterbordet er hugget i bornholmsk granit. På dets tre sider ses tolv skikkelser i relief. Visuelt bærer de alterbordet, og i en symbolsk forstand repræsenterer de apostlene. Midt på bordets vandrette flade er der udhugget et hul, der går gennem alteret og ned i jorden. Med dette er der hentydet til den oldkristne og middelalderlige tradition for tolkning af alteret som på én gang et bord (nadver), Golgatha (Kristi offer) og grav. Den katolske tradition foreskrev, at man anbragte martyrrester (relikvier) i altergraven, hvorved fælleskabet mellem Kirken her på Jorden og i Himmelen kom til udtryk. Relikviedyrkelse har ikke plads i den lutherske form for kristendom; men fællesskabstanken, som den her kommer til udtryk, giver naturligvis stadig mening.
Bag alteret står et 2,75 m. højt kors i støbejern. Korsformen er ikke helt intakt, og kan vel bedst betegnes som ’dekonstrueret’; men sammenhængen peger ikke desto mindre på korsets betydning. Foran det svæver en diagonalt anbragt nøgen Kristusskikkelse med armene bredt ud som den korsfæstede. Figuren, fra hvis fem sår blod strømmer ud i kaskader, omgives af forgyldte bruskbarokagtige former, der kan minde om vegetation eller måske skyer. Alt i alt altså den korsfæstede men også den opstandne Kristus. Kristusfiguren og de omgivende former er skåret i træ.
Ved korsets venstre side bliver billedsproget mere historisk forankret, for her ses en bronzeafstøbning af en gren med en svamp og ligeledes en bronzeafstøbning af en kappe. På korset fik Jesus rakt eddike på en svamp, og soldaterne kastede lod om hans kappe. Øverst t.v. på korset ses en søjlestump med reference til piskningen, ved hvilken lejlighed Jesus var bundet til en søjle, og nogle ringe symboliserer måske tornekronen. Fra højre side af alterbordet leder en snoet stige op til alteret. Med relation til ældre kristen ikonografi er det på én gang stigen fra korsnedtagelsen og en himmelstige. Mange har bemærket stigens DNA-molekylestruktur, en form som Bjørn Nørgaard har brugt i flere andre billedkunstneriske sammenhænge. I den foreliggende kontekst kan den være en understregning af inkarnationstanken, altså at Gud blev et virkeligt menneske af kød og blod i Jesus Kristus, og at dette involverer DNA.
I 2002 kom knæfaldet til. Det er udført i smedejern og træ og fortolker til den ene side Bjergprædikenen, hvor der fra Jesu mund strømmer ordblomster ud mod de forsamlede apostle. På den anden side er det igen Jesus med de tolv apostle men her i forbindelse med Nadveren.
Når der er bryllup i Knebel kirke, rykkes brudeskamlen hen mellem de to knæfald. Smedejernsfiguren danner Kundskabens Træ med den gyldne syndefaldsfrugt. Også slangen dukker frem i formgivningen og smelter sammen med et rødt hjerte. På skamlens hylde står skrevet, så brudeparret kan læse det: ”I lyst og nød”!
Nørgaards omfattende værk i Knebel kirke er vel, hvad mange vil betegne som postmoderne. Det trækker på mange forskellige slags kunstneriske formsprog, og det refererer til vidt forskellige kunst- og kirkehistoriske forestillinger. Men netop derved er det udtryk for en omfattende kulturhistorisk bevidsthed, der giver det liv og autenticitet i en næsten 1000 år gammel kirke.
Kunstnere: Bjørn Nørgaard
Adresse:
Knebel Bygade 72
8420